Når vi fratager vores børn muligheden for at robusthedstræne!

af Krista Koldborg Moeller

I mandags pendlede jeg fra åbent hus i en børnehave, til forældrekaffe i en anden for til sidst at sidde 1 ½ time i hallen, mens børnene trænede håndbold og fodbold. Hånden på hjertet – jeg havde mere lyst til at tage dem alle med i skoven – en helt almindelig mandag – og nyde efterårssolen. Imens jeg diskuterede inde i mig selv – om det var indre eller ydre krav, der i dag fik mig til (igen) at gøre dét, der forventes og ikke dét jeg havde allermest lyst til – fortalte en mor om en kollega, der ringede og bestilte en lægetid til sin søn på 19 år… Og jeg tabte lidt kæben. Virkelig – findes de virkelig -de der curlingmødre – ja det gør de så måske!
Curlingmødre (og måske findes curlingfædre også) beskrives, som forældre, der kan have en tendens til at fjerne enhver forhindring for vores børn. Børn, som i højere grad end nogensinde før, er ønskebørn, hvor vi som forældre hopper på tungen for at sikre, at de har det så godt som muligt og helst bedre end os.

Når jeg nu samtidig sidder og laver workshop klar omkring robusthed – en workshop, som giver os værktøjer til at håndtere indre og ydre krav, til at stå stærk mod en stadig mere og mere kompleks verden – fyldt med travlhed, valg og muligheder som aldrig før – så gør vi altså ikke vores børn en tjeneste!

Next generation

Da jeg læste til socialrådgiver lærte jeg stolpe op og ned om resiliens, om modstandsdygtighed og beskyttende faktor hos børn.
Hvad er det for faktorer hos et barn, der afgør, om barnet klarer sig godt og har en høj grad af resiliens i barndommen og senere i livet? I denne sammenhæng – så indeholder mennesket altså potentiale til at håndtere modstand. Vi må bare ikke fratage vores børn den mulighed. Det handler om træning, for det kræver modgang at blive god til at håndtere modgang. At finde legeaftaler i skolegården, når alle har fundet nogen at lege med, at gøre fodboldstøvlerne rene, selvom man er træt, det regner og man slog sit ben til træning osv.

Så næste gang vi ser muligheden for at fjerne en potentiel forhindring for vores børn – vil du så ikke spørge dig selv om du netop dér, giver dit barn en mulighed for at blive robust til voksenlivet, en gave de senere i livet vil takke dig for – eller du gør dem skrøbelig – så verden virker uoverskuelig, og at skulle ringe til sin læge og bede om tid, virker som en KÆMPE mundfuld mor må tage. Og ikke mindst en next generation – i stor risiko for at udvikle stress, angst og depression som 1 mio. danskere rammes af.

#curlingerensport#ikkeenforældrekompetence#værennederenforældre

Hav en dejlig dag!

Krista

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest