Jeg har i de sidste par uger haft ALT for travlt.

af Krista Koldborg Moeller

Lige før efterårsferien sad jeg – med sitren i kroppen, havde alt for travlt, kunne ikke følge med – havde glemt prioriteringerne af egenomsorg, nærvær og alt det jeg ved er godt for mig. Alt det, der er mit brændstof og ikke mindst styrker min robusthed!

Sammenfaldet ville – at på 2 weekender skulle vi:

• Til barnedåb – både min niece og nevø skulle døbes.
• Der var rigtig hyggelig fest med mine rigtige gode venner fra studiet
• 3 fødselsdag på 9 dage- der også indeholdte børnefødselsdage, bage boller til børnehaven, gæster mv.
• Og hverdagen kørte jo også bare med forældremøder, fodbold, håndbold, gymnastik, uddannelse, nystartet virksomhed – for bare at nævne lidt.

Så alt i alt, var der intet af ovenstående jeg kunne sige nej til – eller jeg gjorde det i hvert fald ikke.

Jeg ved jo at:

• Daglig mentaltræning er godt for mig.
• At søvn er vigtig.
• At spise sundt er energi til mig.
• At spildt mælk, tøj der er beskidt, snavs på gulvene og at glemme barnedåbskort ikke er noget jeg dør af – men at jeg ikke siger pyt, gør mig stresset.

Jeg mistede overblikket – og så er det jo godt jeg er coach og ved bedre, ik?

Ingen er perfekte – heller ikke jeg!

Jeg har set mange landholdskampe i håndbold i fjernsynet – og jeg ved også – at de fleste hold, der er gået ubesejret til finalen – ikke nødvendigvis er vinderholdet. Vinderholdet er ofte dem, der mødte modstand – og fandt en løsning tidligere i turneringen – de kom tilbage i kampen – helt mirakuløst. Og vandt! Hvem husker ikke herrernes finalekamp i 2014 på hjemmebane, hvor de ydmygende tabte 19-35 mod Frankrig. De havde hele BOXEN med sig, men klappen gik ned. Vi hører Mikkel Hansen sige, at den her kamp skal vi bare glemme. Ja det er rigtig – men hvad lærte vi af den kamp – er jo faktisk mest interessant.

Så hvad lærte jeg af de sidste 3 uger:

• Når jeg henter børnene,, skal jeg ikke tænke på arbejde – jeg skal holde fri med dem!
• Mit arbejde om aften skal kun bestå i at planlægge næste dag, og ellers nyde Netflix med Jakob.
• Jeg må ikke tjekke min tlf. fra kl 21.00 til kl. 7.30 – det har min hjerne bare SÅ godt af!
• Jeg skal mentaltræne hver dag i 15 min – det elsker hele min krop!
• Jeg er vild med mit arbejde, og med jer, der spreder mit budskab – tak!
• Og næste ønske er kontorplads væk hjemmefra?

Jeg glæder mig så meget til, at ROBUSTHEDSCOACHING lige om lidt er klar til jer alle – så I også kan stå stærk mod hverdagsræset – for hverdagsræset er kommet for at blive – medmindre du flytter til en ødegård i Sverige og lever ala Bonderøven – men det har jeg nu ikke planer om?

Jeg håber, at efterårsferien bød på afslapning, opladning og gode stunder. Billedet hér, er i hvertfald lagret i min hukommelse.

Bedste hilsner

Krista

cof

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest