Apropro#1

af Krista Koldborg Moeller

…har jeg bryllupsdag i dag. Det er altid en speciel dag for os. Vi mødte nemlig også hinanden den her dag – så vi har både kærestedag og bryllupsdag – henholdsvis 17 år og 7 år – wauw!
Jeg føler mig heldig – og taknemlig. At møde sin livsledsager så tidligt har betydet alverden for os – vi er hinandens vidner til mange både op- og nedture – og vi er forenet omkring vores børn, vores venskab og kærlighed.

 

Stærke relationer

Jeg kan ikke lade være med at nævne, hvor vigtige vores relationer er. De kan løfte dig, og de kan holde dig nede. Det er bestemt ikke ligegyldig hvem du omgås og hvordan du omgår folk –  hvis du vil være robust.

Så spørg dig selv:

  • Hvem er dine tætte relationer?
  • Hvilke kvaliteter har de som er særligt vigtigt for dig?

Og hvordan er du?

  • Husker du at lytte til dem du snakker med, ikke bare lytte til dig selv?
  • Husker du at vise tillid til dine relationer og bakke dem op i det de har gang i, fremfor at være tvivlende og kritisk.
  • Husker du at respektere dine relationer som ligeværdige fremfor at være bedrevidende eller dømmende.

Jeg lover dig, at ovenstående vil reflektere tilbage på dig selv!

De bedste hilsner på denne særlige dag!

Krista

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest