ATTENTION alle mødre derude!

af Krista Koldborg Moeller

Hverdagsstress er ikke godt for os – fordi det ofte ikke kun handler om at have travlt – men også handler om indre værdikonflikter.

Og hvad er det?

Når man ikke kan se en mening med det, man gør.
Når man er træt det meste af døgnet.
Når man mærker indre uro/rastløshed.
Når man trænger til ro i ørene til at tænke.
Når man hver dag skal beslutte noget nyt, tænke nye løsninger – og man alligevel glemmer de fleste aftaler.

Er du man? Kunne vi skrive dit navn i stedet for?

For ca. 5 år siden kunne mit navn godt stå der. Og det føltes på ingen måder rart at være der. Jeg syntes jeg havde alt at være lykkelig for: en dejlig mand, skønne børn, en dejlig familie, på papiret også et dejligt arbejde, venner osv. osv. Men intet spillede – og jeg var sgu ikke lykkelig. Jeg tænkte det var en fase – altså børnene skulle jo bare blive større, vi skulle bare blive mere erfarne med vores arbejde, tjene flere penge, rejse, blive bedre til at prioritere os selv osv. osv. Men trods det – så lammede hverdagsstressen mig stadigvæk.

Jeg vidste bare ikke dengang, at det var stress – men det lærte jeg så på den hårde måde…. ÆV.

Stress er en kamp/flugt tilstand i din krop. Så udover at kroppen/hjernen bare helst vil gøre, som den plejer (også selvom det IKKE er hensigtmæssigt for dig) så tømmer du hver en ressource i din krop – den kommer til at køre i røde tal – der er ubalance.

Når kroppen er i en kamp/flugt tilstand – så får den dig måske til:

• At flygte fra sociale arrangementer(orker ikke skolefest, sommerfest, bestyrelseposter osv).
• At se rod alle steder.
• At ville have mere kontrol – selvom du næsten ikke kan håndtere flere opgaver.
• At hige efter anerkendelse de forkerte steder.
• At ”dulme” tanker ved at tage et ekstra glas rødvin – en hemmelig cigaret – eller skrue op for motion (motion dulmer nemlig også hormonelt)
• At være på nakken af manden (”det er altid mig”) Og til sidst blive en del af den kedelige 50 % statistik, der bliver skilt – for man orker ikke mere der.
• At sidde med hovedet begravet i tlf., mens børnene dyrker gymnastik, leger med klodser eller er passiviseret foran Netflix, så man selv kan koble fra virkeligheden, der så larmende fortæller, at det her er for meget!

SÅDAN HER SKAL LIVET IKKE VÆRE: Det er ikke en fase, mens børnene er små, eller fordi du er gift med den forkerte eller fordi din karriere endnu ikke peaker!
Det er dig, der har mistet kursen med dit liv. Hvor er du på vej hen? Hvor vil du gerne hen?

Jeg er ved at udvikle et koncept, der samler al min viden, metoder, redskaber og ikke mindst MIN EGEN (bitre) ERFARING.

Jeg vil rigtig interviewe dig i 15 min (gratis, smertefrit og behageligt:-)) Skriv til mig, hvis jeg må bruge dig!

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest