Jeg deler disse ord fra Tine, fordi jeg igen  og igen møder kvinder, hvor det at investere i sig selv giver anledning til stor indre diskussion. Og tit kommer tvivlen ikke dem til gode. Jeg ved godt, at Tine også tvivlede – men der var omvendt heller ikke nogen vej udenom! HUN VILLE UD AF DET LIV HUN HAVDE!

(og jeg kan afslører at jeg selv kender det, jeg lod også tvivlen komme andre til gode – indtil jeg besluttede mig for at gøre dét, jeg godt vidste var rigtig)

TINE, 34 år , mor til 2 skønne piger på snart 4 og 7 år og gift med A. på 3. år.

Jeg havde allerede de ting jeg (på papiret) skulle bruge for at være glad: To sunde og raske børn, en kærlig mand, dejlige veninder, et fint hus og økonomisk frihed til at rejse og opleve sammen med min familie, MEN jeg var ikke glad!! Jeg anede faktisk ikke hvad jeg skulle gøre for at føle oprigtig glæde… En aften kort tid inden min sygemelding og inden jeg startede hos Krista sendte min mand mig ud at løbe, fordi det tidligere har givet mig positiv energi – jeg brugte turen på at slutte fred med tanken om at den bedste tid var gået og nu måtte jeg bare stå igennem resten af livet… Det er jo rædselsfuldt at tænke på i dag!!

Set i bakspejlet – eller det opdagede jeg jo forholdsvis hurtigt i forløbet – var jeg virkelig slem til at bebrejde andre (min mand, min søde datter osv.) for problemerne og så var jeg virkelig opsat på at fikse alting!! Jeg slappede aldrig af mentalt – bekymrede mig konstant om ALT! Jeg var overbevist om, at der var noget galt med vores store pige – overvejede faktisk en børnepsykolog!! Og ja, det viste sig jo bare at den arme pige var stresset over at have en stresset mor…!

Og så sammenlignede jeg mig helt vildt meget med andre! Valgte i en periode gode venner fra fordi jeg simpelthen ikke kunne holde ud at se på hvor godt de klarede alt – daglige Snapchats af familieidyl gjorde mig virkelig i dårligt humør.
Ej, jeg har været rædselsfuld at omgås!!

 Jeg har et job jeg længe har stillet mig tilfreds med fordi jeg har tænkt, at det var et godt kompromis i forhold til familielivet. Dog har jeg siden jeg gik ned med stress indset, at det er hér skoen trykker og jeg er derfor på udkig efter noget andet – men det er en lang proces at finde ud af hvad præcis det skal være.
Jeg er meget pligtopfyldende, ansvarsbevidst og arbejdsom – alt sammen (efter min egen mening) værdifulde egenskaber, der har bragt mig langt i sportens verden og i skolen, men også noget jeg på den hårde måde har lært at skrue lidt ned for . Jeg mener selv at jeg er meget givende – jeg elsker at forkæle mine piger og min mJeg er først og fremmest et stort familiemenneske og jeg mærker virkelig meningen med livet når vi lykkedes som familie.and – og jeg er heldigvis også blevet god til at give mig selv hvad jeg har brug for!

Hvor er du nu i forhold til der hvor du var, da vi startede?
På den ene side er jeg det samme sted (samme dejlige familie, samme bopæl, samme job osv.) og på den anden side er jeg nærmest på en helt anden planet! Jeg har fundet ud af, hvor stort et behov jeg har for ro og endnu vigtigere har jeg lært at lytte til det behov! Jeg har fået et andet og meget mere positiv syn på livet i sin helhed og jeg har fået troen på, at jeg er en god mor, en god kæreste og at jeg nok skal lykkedes med at finde det rigtige arbejde. Jeg er blevet bedre til at lave ingenting og til at prioritere mig selv med god samvittighed. Og så synes jeg at jeg efterhånden jeg har fået skabt rammerne for det familieliv jeg drømmer om!

Hvorfor valgte du at arbejde sammen med mig, og få min hjælp?

Jeg var total fortvivlet og kunne godt se at jeg ikke kunne vende skuden alene. Jeg havde det sidste lange stykke tid brugt alt for meget tid på mit smartphone og de har jo en mesterlig evne til at læse ens tanker – så dér på min første sygedag poppede dit webinar frem. Jeg lyttede til det på vej til lægen og græd næsten hele vejen fordi det ramte helt fuldstændig plet. Som jeg tidligere har skrevet var jeg jo virkelig meget i tvivl om, om jeg kunne tillade mig at bruge så mange penge på mig selv – og på noget der ikke rigtig kunne måles, men jeg turde ikke lade være…!

Jeg var ikke lykkes, hvis ikke jeg havde fået hjælp. 


Det er jo sådan lidt uhåndgribeligt at være sygemeldt med stress og have et familieliv fyldt med konflikter. Jeg søgte jo egentlig bare RO, men havde faktisk lidt svært ved at tro på at det kunne lade sig gøre. Men jeg har fået ro – en indre ro, der betyder uendelig meget for mig! Jeg tror jeg havde forestillet mig at mit liv ville være helt anderledes på en anden måde end det er nu. Ikke at det er en dårlig ting, men jeg tror at jeg forventede at der skulle ændres på nogle mere målbare ting – nyt job eller noget i den stil – men det der er blevet ændret på er noget inde i mig selv, hvilket jo er endnu vigtigere!

Jeg kan varmt anbefale Krista – hun er SÅ sej! Og jeg er dig (og mig selv!!) meget taknemmelig for samarbejdet – jeg kommer sg* til at savne det!

Tine Rosenberg.