Men det var jeg engang.

Hvad mener jeg?  Læs med:-) Og husk, jeg mener det kærligt!

Efterhånden har mit koncept været i gang i 2 år. Og der er ikke justeret ret meget på værktøjerne eller metoden. Den virker stadig – det kan jeg se på daværende kunder og på mig selv. Jeg har justeret i rammerne – fordi det skaber powerfuld effekt!

Det virker bare, det skidt! 😊

I starten, da jeg havde afklarende sessioner, blev jeg ret frustreret, når nogle ikke ville have min hjælp. Mest fordi at jeg vidste, jeg kunne hjælpe dem. Og helt ærlig forstod jeg ikke, hvorfor de ønskede at leve sådan, når de bare kunne tage mig i hånden. Det frustrerede mig faktisk meget.

Jeg kunne blive næsten vred på dem. Indimellem sagde nogle også, at det lød for godt til at være sandt. Så blev jeg også ked af det, for troede de jeg løj? Jeg havde jo kvinder på forløb – og jeg efterlevede dem jo selv…. Så det vidste jeg jo godt ikke passede.

Jeg har kigget i mine noter tilbage fra dengang. Noter fra kvinder der sagde NEJ til mit forløb.
De følte (måske du genkender det):

• At de konstant var bagud
• At de følte sig nedprioriteret
• At energien, overskuddet var væk
• At intet fungerede – hverken morrollen, arbejdslivet eller parforholdet.
• At de hang i med neglene.
• At de konstant havde humørsvingninger, var handlingslammet og ikke til stede mentalt.
• At de havde forsøgt alt.

De fortalte mig, at konsekvensen ved at leve det liv, de havde lige nu var:

• Skilsmisse
• Sygemelding
• Kronisk følelse af at være ked af det
• Verden dårligste ferie i vente
• At de gentog deres forældres mønster
• At de levede det liv, de om 10 år ville fortryde
• At de ikke kendte planen – de anede ikke hvad de skulle gøre.

Kan du forstå jeg blev frustreret, når de så sagde: Mit liv er egentlig noget lort. Det går ud over min livskvalitet, mit forhold og jeg påfører faktisk mine børn en stor smerte. Men vil jeg gøre noget ved det?

• Nej, min mand synes, det er for dyrt.
• Tak for samtalen. Jeg prøver selv.
• Jeg vil ikke investere på nuværende tidspunkt.
• Vi skal først lige renovere tag, kælder, vinduer eller noget andet… Så kan det være at vi kan passe på mig bagefter.

Måske du kender det? At snakke med en veninde, der sidder så langt nede i et hul. Hun græder, og du trøster. Hun siger: Nu skal det være, det er slut med at føle sådan. Dagen efter har hun intet gjort – og du forstår det ikke?

Seriøst! Hørte du, hvad du selv sagde?

Men hånden på hjertet! Jeg ved også, det er en svær beslutning!

Giv ikke hverken manden eller frygten poweren! Du har selv adgang til at kunne tage ansvaret – og dermed styre dit liv i den retning det skal!

I dag har jeg fred med det. Jeg ved, at det er en del af deres rejse.

Og de kvinder der siger ja (og dem er der heldigvis også masser af!) de er så seje at arbejde med!

Så jeg har fred med det, fordi det her forløb også handler om at turde tage ansvar! Og det er de kvinder jo ikke klar til – endnu. Jeg håber for dem, at de bliver det, for jeg synes deres liv har fortjent det!

Jeg blev selv længe i hullet!

Det var heller ikke den dag jeg blev sygemeldt med stress og samtidig fyret, jeg gjorde noget. Faktisk gik der lang tid, før jeg gjorde noget! Men havde der været nogen, der havde kunnet hjælpe, havde jeg desperat taget fat i den hånd!

Men udadtil fik jeg det til at fungere. Jeg tror også der den dag i dag sidder folk i min omgangskreds, der ikke aner, at jeg har haft det så svært. Men hvad jeg var god til udadtil – var indadtil en stor smerte.

 

Min mission er i dag – at INGEN skal sidde alene med den følelse af at være en fiasko! Det er ingen! Men der er kun 1 til at styre skibet i den retning, vi ønsker. Så selvom mange siger, at de har brug for opbakning fra mand, job, forældre osv. Så handler det om dit ansvar. Du er blevet for gammel til ikke at tage det! I hvert fald hvis du samtidig ønsker at skabe et andet liv.

 

Så giv aldrig power væk!