Overskud MED børn OG mand OG arbejde OG … ?

af Krista Koldborg Moeller

Hvad tænker du om det?

Der hersker sådan en overbevisning om, at det at have børn, være mor, være i et forhold samtidig bare ER opslidende. Det gør os mødre trætte, kortluntede og giver os hovedpine. For slet ikke at tale om, at det SLET ikke hænger sammen med at have et (arbejds)liv ved siden af. Og allermindst rimer det på mig-tid!!!

Jeg har forkastet den overbevisning og erstattet den med en ny og powerfuld én af slagsen.

Jeg lever nemlig et HELT andet liv end for 6 år siden, hvor min krop sagde helt fra over for mig og det liv, jeg levede. Langsomt, men sikkert knækkede jeg koden og har siden hjulpet masser af kvinder med det samme. Derfor kan jeg med sikkerhed sige:

Det ER muligt at have et liv, der er værd at leve MED børn OG mand OG arbejde OG overskud!

Hvis du altså VIL.

Det er helt okay, hvis du sidder med et lille forbehold, et ”MEN” på læberne:

”Mmmm, Krista – for DIG og andre mødre, som også er sådan nogle ”oven-på-typer”.

”Du er jo også coach.”

”Du ved ikke, hvordan det ser ud i mit liv.”

Jeg har hørt det før. Jeg kan ta’ det.

Tidligere havde jeg nemlig selv de tanker, de undskyldninger og genfandt dem nedskrevet på et stykke papir:

👉 ”Det er ikke realistisk!”
👉 ”Lad hellere være.”
👉 ”Hvorfor skal du altid være så vild.”
👉 ”Det er gastronomisk = umuligt.”
👉 ”Stop, lad være.”
👉 ”Du spilder din kræfter.”
👉 ”Sådan er livet bare – og jo hurtigere du lærer det, jo bedre for dig.”

Heldigvis stoppede jeg med at lytte til de tanker og gik efter et ambitiøst mål om at få mit liv tilbage som mor med glæde og overskud hver dag! Jeg måtte prøve det af. Jeg måtte blive hende, der troede på det. I dag er det for længst indfriet!

Når det er sagt, så er det jo ikke sådan, at jeg og mit liv er ét stort instagram-agtigt glansbillede, men jeg har lært at håndtere de ting, der sker i mit liv og inden i mig på en anden måde. DET er hemmeligheden. Det kan ALLE lære.

Hvad med dig? HVAD VILLE DET GIVE DIG AT OPNÅ DET MÅL?

Du læser sandsynligvis med, fordi der er noget at arbejde med her, ikke sandt?!

Jeg siger dig – det er HELE rejsen værd(!!!), hvis du spørger mig. Du har fortjent det. Dit liv har fortjent det. Hvad vil være for godt til at være sandt, hvis det skete for dig? Hvad vil det give dig? Hvad står egentlig i vejen?

0 kommentarer

Pin It on Pinterest