Her til morgen kunne jeg høre min stemme i P4. Jeg var inviteret med som case i deres indslag om midlertidige stillinger, som bl.a. LO har undersøgt. Heraf fremgår det, at ca 1/3 eller 32.3 % er ansat i atypiske forhold som deltid, projektansættelser eller midlertidige ansættelser. Af dem svarer over 50 % at de heller ønskede at være fastansatte.

Og det kan jeg godt forstå.

Jeg har selv været i ”atypiske” forhold. Måske ikke så mange som P4 fik udlagt 🙂 Men! Da jeg var færdiguddannet fik jeg et vikariat. Og der fløj jeg hurtig videre til en fast stilling. Nogle år senere gamblede jeg ved at tage en midlertidig stilling væk fra mit faste arbejdsliv – til trods for jeg vidste, at jeg gerne ville have et barn mere inden længe. Men stillingen endte jo også med at blive fast – men tiden som midlertidig føltes frygtelig. Jeg ville super gerne det job, men følte både når vi sad til personalemøde, MUS samtaler eller julefrokost, at jeg ikke var en del af flokken. Jeg havde super kollegaer og en super teamleder, som på alle mulige måder tog mig med. Men jeg fik jævnligt spørgsmålet: ” Er du fast eller midlertidig?” Og det gjorde naturligvis noget ved vores relation.

Det var heller ikke mig, der fik de spændende udviklingsprojekter eller faste hold – for jeg var jo ikke fastansat. Det var både mig selv, der holdte mig udenfor – og følelsen af at sidde udenfor. Faktisk blev jeg først fast da jeg insisterede ellers smuttede jeg. Og 4 dage før jeg skulle stoppe, fik jeg en fast stilling.
Jeg følte mig som en vare på hylden, som indimellem kunne bruges dér eller dér – men jeg udløste og udfordrede slet ikke mit fulde potentiale.

Det gør jeg nu!

Den anden dag tog mig selv i konstant at smile: når jeg kører bil, handler ind, lægger mig til at sove. Og det sådan et arbejdsliv skal føles.

Derfor er mit budskab: investere i dine medarbejder: det vil give de 10 % ekstra når I har ekstra travlt, når der særlig skal løftes i flok eller man lægger derhjemme med snue og OVERVEJER at sygemelde sig den dag – men alligevel kommer.

Jeg sammenligner vores arbejdsliv med et ægteskab: I medgang og modgang. Husk at vågne hver dag og tænke: hvad kan jeg gøre for min partner i dag. Eller som BS siger: vil du være gift med dig selv. En flirt kan være sjov og uforpligtende: men de fleste ender lige som Barney Stinson: ønsket om et fast forhold hvor hele dit potentiale kan udfyldes og udfordres!
Så er du gift med den rigtige? Og er du værd at være gift med?